Kan du ikke betale?

1. Kontakt långiveren, før du misser en betaling

Ring eller skriv, og fortæl, hvad der er sket, og hvad du realistisk kan betale. Spørg om en midlertidig lavere ydelse, en afdragsfri periode eller en længere løbetid. Få en eventuel aftale bekræftet på skrift.

2. Prioritér de udgifter, der holder hverdagen kørende

Husleje, el, varme, mad og transport til arbejde bør komme før usikret gæld som forbrugslån og kreditkort. Mister du boligen eller strømmen, bliver alt andet sværere. Lav et enkelt budget, der viser, hvad der er tilbage, når de faste udgifter er betalt.

3. Forstå rækkefølgen: rykker, inkasso, retten

Betaler du ikke, får du først en eller flere rykkere, som kan koste et gebyr. Derefter kan sagen sendes til inkasso, hvor der lægges flere omkostninger på, og til sidst kan kreditor gå til fogedretten. Hvert trin gør gælden større, så det betaler sig at reagere på det første brev.

4. Registrering som dårlig betaler

Har du gæld, der ikke er betalt, kan kreditor få dig registreret i et register over dårlige betalere. Det gør det svært at få lån, kreditkort og nogle abonnementer. Du skal have besked, når du bliver registreret. Registreringen slettes, når gælden er betalt, eller senest efter fem år.

5. Få hjælp, det er gratis

Gratis og anonym gældsrådgivning findes mange steder i landet, ofte drevet af frivillige organisationer. Rådgiverne kan hjælpe med at få overblik, lægge et budget og skrive til dine kreditorer. Søg efter gratis gældsrådgivning i dit område.

Er gælden blevet så stor, at du ikke kan se en vej ud, kan gældssanering være en mulighed. Det er en sag, der behandles af skifteretten, og en gældsrådgiver kan hjælpe dig med at vurdere, om du opfylder betingelserne.